Domkirken
Københavns Stift
Landemodeberetninger 1996:

Biskoppens årsberetning
Mellemkirkelige Stiftsudvalg
Bibelselskabets Stiftsudvalg
Stiftsudvalg for Ydre Mission
Stiftsudvalg om nye religiøse strømninger
Stiftsudvalg om flygtninge
Stiftscentral for undervisning

Linje


tilbage

Årsberetning 1996
ved biskop Erik Norman Svendsen

Siden sidste landemode er præster med særlig tilknytning til Københavns stift døde:
19/101995Henning Schultz-Lorentzenlandsprovst, Grønland
7/111995Knud Fuglebæksognepræst, Jesuskirken
15/111995Arne Hamborgsognepræst, Højdevang
2/11996Carl Damprovst, Klemensker
4/11996Henning Olesensognepræst, Neksø
4/51996Johs. Wolfsognepræst, Ansgar kirke
5/51996Paul Verner Hansendomprovst, Vor Frue kirke
7/51996Johan Elkjer Nissensognepræst, Christianskirken
3/71996Frode Borrissognepræst, Ålholm kirke
13/81996Erik Baylum Andersensognepræst, Jesuskirken

Vi vil bevare mindet om dem med taknemlighed og bede Gud bevare dem og os alle til en glædelig opstandelse.

Et omfattende stift

De mange kirkelige organisationer i København indebærer et nært samarbejde med disse f.eks. i forbindelse med ordination af medarbejdere, stiftudvalgenes arbejde, besøg udefra, konferencer og jubilæer. I år er der særlig grund til med glæde at nævne Det danske Bibelselskabs store uddelingskampagne af Det nye Testamente, som involverede langt de fleste af kirkerne i det Storkøbenhavnske område, samt jubilæumsfestlighederne i forbindelse med Det danske Missionsselskabs 175 års jubilæum med festgudstjeneste i stiftets domkirke. I januar åbnede den nye stiftscentral for kristendomsundervisning i samarbejde med Religionspædagogisk Center med bl.a. fælles materialesamling, og de første kurser har allerede været afholdt.

I begyndelsen af året deltog jeg på Det mellemkirkelige Råds vegne i en Bonhoeffer-konference i Cape Town med efterfølgende besøg i en række sydafrikanske menigheder og møde med ærkebiskop Desmond Tutu. Besøget var arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp, som i en årrække var stærkt involveret i netop de sydafrikanske kirkers kamp mod apartheid og nu tager del i opbygningen af det nye Sydafrika. I september deltog jeg efter personlig indbydelse som observatør i Porvoo-fejringen i Nidaros Katedralen i Tronheim, hvor repræsentanter for de såkaldte Porvoo-kirker klart understregede deres ønske om samtale og samarbejde med den danske folkekirke. Det synes mig at være en god udgang på den såkaldte Porvoo-proces, hvor rigets biskopper som bekendt ikke fandt at kunne underskrive Porvoo-aftalen samtidig med, at de bekræftede ønsket om fortsat dialog og fællesskab med de anglikanske kirker.

København huser også en række udenlandske menigheder, som der er et godt forhold til både på det menighedsmæssige og pastorale plan. I år har den svenske ærkebiskop været på besøg i den svenske Gustafskyrkan og prædiket i Domkirken, mens jeg ud over den svenske menighed også har besøgt den Internationale kirke i Vartov og den tyske Sct. Petri kirke, hvor man netop har fået ny præst. De nordiske kirkers præster samt reformerte og anglikanske præster i København bliver altid indbudt til det udvidede landemode, ligesom der jævnligt er menighedsbesøg mellem disse og stiftets egne menigheder og præster.

Den ældste danske sømandsmenighed i Hull fyldte i maj 125 år, hvilket gav såvel Holmens provst som mig lejlighed til at besøge kirke og menighed, hvorefter jeg tog videre til den danske menighed i London, hvor jeg prædikede pinsedag og deltog i menighedens årsmøde. Endelig var jeg i sømandskirken i Hamburg i juni måned. Disse besøg er af stor betydning for forbindelsen med den danske folkekirke og Københavns stift, og det giver mig som biskop god lejlighed til at drøfte fælles anliggender med menighederne og deres præster.

Takket være de tre værnsprovster er der også god kontakt til forsvaret og værnspræsterne, hvoraf en del også har været udsendt med danske enheder i udlandet. I år har jeg desuden haft mulighed for at være sammen med alle orlogs- og flyverpræsterne og blive orienteret om denne særlige side af præstetjenesten, som nyder stor anerkendelse hos de militære myndigheder.

Bornholm er i lighed med tidligere år blevet besøgt i november til mini-landemodet og ved forskellige anledninger, hvor der også har været lejlighed til at besøge præster og til at drøfte komplicerede stiftsøvrighedssager på stedet. Det er mit indtryk, at der herigennem opnås en nærhed i sagsbehandlingen, som er af betydning for sagernes gennemførelse. Også Christiansø blev besøgt i anledning af kirkens 175 års dag.

Langt den største del af arbejdet ligger naturligvis i Bispegården, som er den naturlige ramme om en lang række møder, samtaler og forhandlinger. Mange af stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer benytter sig af de korte afstande i København, så problemer og initiativer kan bliver drøftet i fællesskab, ligesom der daglig er telefonkontakt med ganske mange. Besøg i sognekirkerne til gudstjenester og møder finder naturligvis sted året rundt og giver gerne anledning til en god snak om gudstjenesteliv og lokale forhold. Det afgørende i den gamle visitatsordning er således søgt bevaret, men formen er unægtelig anderledes men også anderledes smidig end i de såkaldt gode gamle dage!

Stiftsøvrigheden

Desværre skal stiftet fra og med det nye år have ny stiftamtmand, idet Søren Christensen har fået en ønskestilling som generalsekretær for Nordisk Ministerråd. Det blev derfor kun til knap tre år som stiftamtmand og statsamtmand. Søren Christensen er med stor viden, erfaring og oplagthed gået ind i stiftets økonomisk-juridiske sager og har ydet et betydeligt bidrag til nytænkning vedrørende folkekirkens økonomi og byggesager. Sammen med stiftsadministrationen har han og jeg også søgt at forenkle og smidiggøre sagsbehandlingen bl.a. ved at holde hyppigere møder og ved i særlig vanskelige sager at drøfte dem lokalt med de involverede parter.

Der rettes af og til kritik af sagsbehandlingstiden i stiftsøvrigheden, hvilket i konkrete tilfælde altid efterfølges af en intern vurdering. Stiftsøvrigheden kan dog i de fleste tilfælde melde hus forbi, selvom der naturligvis kan opstå uønskede forsinkelser f.eks. i høringsfasen hos konsulenterne. Men et system, der omfatter grundig sagsbehandling såvel i menighedsråd og provstiudvalg som hos konsulenterne og i stiftsøvrigheden, må nu engang tage tid. Til gengæld bliver slutresultatet forhåbentlig tilfredsstillende, også selvom man måske undervejs har fundet sagsbehandlingen omstændelig og forsinkende.

Stiftsøvrigheden er som bekendt genstand også for kirkepolitiske overvejelser i disse år. I den forbindelse er der fremkommet forslag om, at stiftsøvrigheden afløses af et stiftsråd, som i så fald også skal afløse de nuværende stiftsøkonomiudvalg. Debatten herom er ikke i længden til at komme uden om og hænger nøje sammen med debatten om hele folkekirkens struktur. Jeg vil hilse en sådan debat velkommen som en god lejlighed til at få alle folkekirkens ledelses- og strukturspørgsmål belyst. Ikke mindst af hensyn til kirkens funktion i de større byområder er en sådan debat nødvendig.

Stiftets struktur og ressourcer

Der er netop nedsat en "tænketank," som skal se nærmere på kirkens funktion og muligheder i vores eget stift. Den skal bl.a. overveje og fremkomme med synspunkter og forslag til forbedring af pastorats- og sognestrukturen samt til, hvordan fælles opgaver og udfordringer kan tages kvalificeret op. Hensigten er den klare at udnytte de eksisterende ressourcer anderledes og bedre og dermed styrke folkekirkens muligheder for bedre end idag at nå befolkningen med sin forkyndelse, undervisning og medmenneskelige omsorg. Det er min forventning, at der kan komme nytænkning og inspiration ud af overvejelserne til gavn og glæde ikke mindst for præster og menighedsråd. Det siger sig selv, at tænketankens overvejelser vil blive lagt frem til nærmere drøftelse i såvel menighedsråd som provstiudvalg, ligesom landemodet vil blive inddraget i overvejelserne.

Stiftsbrev og Stiftsårbog

Stiftsbrevet er gået ind i sin tredie årgang med uændret redaktion og har fået følgeskab af lignende udgivelser i Helsingør, Ålborg og Viborg stifter. Menighedsrådenes økonomiske opbakning har klart understreget, at stiftsbrevet er kommet for at blive. Stiftsårbogen har fået ny redaktør, idet sognepræst Claus Oldenburg har afløst provst Jens Arendt, der dog bliver i redaktionen. Jens Arendt, der er blevet formand for Dansk Kirke i Udlandet, har som redaktør haft hovedæren for, at stiftets årbog indholdsmæssigt er blevet tematisk og også udstyrsmæssigt har gennemgået en fornem fornyelse. Den kommende stiftsårbog har som tema "religion som identitet."

Præstestillinger

Selvom det ikke lykkedes kirkeministeren at sikre folkekirken nye stillinger i 1996, ser det ud til at lykkes i 1997, idet kirkeministeren vil stille ændringforslag til finanslovsforslaget om flere præstestillinger til de større byområder. Samtidig overvejes også andre finansieringsmuligheder for præstestillinger i et kirkeministerielt udvalg. Kirkeminister Birte Weiss har vist stor forståelse for denne sag, som med rette optager ikke blot folkekirkens biskopper og præster men i høj grad også menighedsrådene. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor mange stillinger, der bliver tale om og om mulige konsekvenser for Københavns stift. Indtil videre må vi således fortsat klare nødvendige opnormeringer og nye behov for præstestillinger ved intern omfordeling af de eksisterende stillinger. Det er en vanskelig og ofte følelsesbetonet proces, som de involverede menighedsråd og biskoppen har et fælles ansvar for. I landemodeåret er det dog lykkedes at frigøre en halv præstekvote med særlig henblik på stillingen som gadepræst samt en halv præstekvote til oprettelsen af en deltidsbeskæftiget hjælpepræstestilling i Davids sogn. To præster på Vesterbro har desuden fået den særlige funktion at forestå indledende konfirmandforberedelse i bydelen.

Desværre er det endnu ikke lykkedes at skaffe den nødvendige kvote til styrkelse af den præstelige betjening i Højdevang og Husum/Husumvold sogne, hvor bl.a. meget store institutioner lægger stort beslag på de lokale sognepræsters arbejdsforpligtelse, ligesom det også trækker ud med en beskeden forøgelse af præstenormeringen på Bornholm, hvor især den kirkelige betjening i feriesæsonen og vikarsituationen giver vedvarende problemer. Jeg håber imidlertid, at det kun er et spørgsmål om kort tid, før disse "sorte pletter" på stiftskortet er afskaffet.

Stiftsfonden

Efter en lille nedgang i bidragene til Stiftsfonden i 1994 er det glædeligt, at bidragene i 1995 er steget med ca. 23.000 kr., så det samlede beløb blev på 216.014,64 kr. Der er fortsat god brug for dette økonomiske håndslag, da Stiftsfonden er med til at finansiere såvel stiftsårbog som stiftsbrev, det årlige stiftspræstekursus, stiftsudvalgenes arbejde samt tilskud til præsters deltagelse i konferencer og kurser. Uden Stiftsfonden ville en række initiativer til styrkelse af det kirkelige liv i stiftet slet ikke være mulig, ligesom præsterne ville savne en støtte til fortsat dygtiggørelse inden for forskellige områder af deres arbejde. Jeg beder derfor om fortsat støtte til Stiftsfonden.

Stiftsudvalgene

Også i år kan der henvises til de særskilte beretninger fra stiftsudvalgene, som i kort form orienterer om arbejdet og anviser muligheder for nærmere kontakt. Stiftsudvalgene gør på tværs af sogne- og bydelsgrænser en absolut nødvendig indsats for stiftets kirkelige liv såvel på det teoretiske som praktiske plan. Stiftsudvalgene vil gerne øge samarbejdet med menighedsrådene og præsterne, ligesom man er villig til at yde konsulentbistand inden for de respektive arbejdsområder.

Stiftspræstekursus

Der deltog omkring 60 præster og teologer i det årlige stiftspræstekursus, der denne gang handlede om "Forsyn - skæbne - tilfældighed." Kurset afholdtes på Dansk Folkeferies center i Karrebæksminde og havde, som der er tradition for, et højt fagligt niveau.

Skoletjenesten

Gennem de første fem år har Folkekirkens Skoletjeneste i København og på Frederiksberg stået sin prøve og bevist sin berettigelse. Talrige er de projekter, som i denne periode har set dagens lys, og mange er de elever fra folkeskolen, som på denne måde har fået mulighed for at drage nytte af samarbejdet mellem skole og kirke. Også gennem det forløbne år er der blevet tilbudt en række projekter til skolens undervisning. Særlig stor søgning har de projekter, som er arrangeret i forbindelse med Bibelselskabets uddeling af Det nye Testamente under mottoet: "Focus på Bibelen og dens spor i kulturen."

Nævnes kan også et vellykket arrangement i forbindelse med Vor Frelsers Kirkes 300 års jubilæum, en inspirationsdag om middelalderen, om Kirken som fortællingens rum og det årligt tilbagevendende projekt om den danske salme. Særlig omtale fortjener samarbejdet med Københavns Kommunes Billedskole og Statens Museum for Kunst under titlen: "Den religiøse dimension" for skolernes afgangsklasser.

Glædeligvis har der i år været en tilgang på fire sogne til Menighedsrådenes Skoletjeneste Samarbejde, som nu tæller 40 sogne. Det er imidlertid fortsat under halvdelen af sognene i Københavns kommune, der på denne måder slutter op om dette uundværlige projekt, som har adresse til alle byens skolebørn. På Frederiksberg, hvor Skoletjenesten har til huse på Frederiksberg kommunale skolevæsens Pædagogisk Center på Lollandsvej, er det alle 10 sogne, der har tilsluttet sig. Til Københavnske menighedsråd, der endnu ikke er tilsluttet samarbejdet om Skoletjenesten, skal der derfor lyde et: "Gå hen og gør ligeså!"

Det kirkelige katastrofeberedskab

Der har været afholdt kurser for de præster i det Storkøbenhavnske område og på Bornholm, der deltager i det folkekirkelige katastrofeberedskab, ligesom der har været afholdt beredskabsøvelser, hvor præster har deltaget sammen med de øvrige faggrupper, der indgår i Sygehusberedskabet. Det kirkelige katastrofeberedskab i København og på Bornholm er således nu fuldt ud etableret med provsterne Sten Wenzel-Petersen, Palle Thordal og Jørgen Trihøj som ledere.

Kulturbyåret

Der blev afholdt mange fine arrangementer i forbindelse med kulturåret 1996. Under overskriften 96 Kirker var folkekirken fra starten en del af det officielle program, men ved siden heraf fandt en lang række møder, koncerter og udstillinger sted, som knyttede sig til kulturbyåret. Samarbejdet med kulturbyårets sekretariat lod dog en del tilbage at ønske, ligesom man fra kulturbyårets sekretariat af og til havde nogle urealistiske forestillinger om, hvad man kunne bruge vore kirkerum til. Det er dog mit indtryk, at kulturbyåret trods misforståelser blev fornemt markeret i en lang række Københavnske kirker, som tog udfordringerne op.

Kirkestatistik 1995

De kirkelige statistiske oplysninger udviser i disse år stor stabilitet også i København, hvor dåbsprocenten de seneste år er svagt forbedret ikke mindst med hensyn til børn af danske statsborgere. På landsplan døbes 79,7% af en fødselsårgang, mens det i Københavns kommune kun er 52%. Ser man alene på døbte blandt danske statsborgere er de tilsvarende procenttal 84,5 og 60,9. Pr. 1. januar 1996 var 86,5 % af befolkningen medlemmer af folkekirken mod 87% året før, mens det i Københavns kommune kun er 72%. Når det gælder vielsesstatistikken er andelen af kirkelige vielser stigende. I hele landet blev således 54,4% kirkeligt viet i 1995 (mod 53,1 % året før), mens det tilsvarende tal i Københavns kommune var på 48,8 (45,4).

Også i 1995 var der bortset fra København flere indmeldelser end udmeldelser af folkekirken, bl.a. takket være at 2.251 unge i konfirmationsalderen - svarende til 5% af en årgang konfirmander - blev indmeldt i forbindelse med dåb og konfirmation. I 1995 udgjorde andelen af konfirmerede 79% af en årgang mod 81% året før. I 1994 blev den indledende konfirmandforberedelse (dåbsoplæring) gjort til en permanent ordning. Dåbsoplæringen er i stiftet mest udbredt på Bornholm, men også i København bliver den i stigende omfang taget op i sognet eller bydelen. Således vil indledende konfirmandundervisning fra og med 1. januar 1997 blive tilbudt børn fra forskellige sogne på Vesterbro.

Tak og på gensyn

Den næsten udløbne valgperiode for de nuværende menighedsråd får mig til i år at rette en særlig tak til stiftets menighedsrådsmedlemmer, der i fire år har gjort en aldeles nødvendig indsats for at fremme menighedens liv og vækst i de enkelte sogne og provstier. Mange opgaver og udfordringer bliver i disse år lagt på menighedsrådenes bord med forventning om, at de ud over det rent administrative også vil være med til at påtage sig et ansvar for sognekirkens øvrige arbejde. Også de afgående provstiudvalg, der fungerer frem til den 1. april 1997, fortjener en stor tak for en ofte brydsom men helt uundværlig indsats for at få menighedsrådenes budgetter og projekter til at hænge økonomisk sammen.

Også medlemmerne af stiftsfondens bestyrelse og stiftsøkonomiudvalget skal nyvælges i forbindelse med efterårets menighedsrådsvalg. Det har været ukompliceret og inspirerende at samarbejde med disse udvalg, og jeg vil gerne takke herfor. Til alle de medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsudvalg, hvis valgperiode nu udløber, skal der derfor ikke blot lyde en tak for udført arbejde men også et på gensyn - enten som genvalgte eller som aktive på anden vis i sognene og stiftet.

Store og tidskrævende opgaver er lagt på provsternes skuldre, idet de ikke blot skal fungere som forretningsførende medlemmer af provstiudvalgene men tillige være biskoppens nærmeste medarbejdere og støtte i provstierne. Uden provsternes indsats kan det biskoppelige tilsyn slet ikke fungere ordentligt, ligesom præsterne i provsten har en kvalificeret kollega at spørge til råds. Derfor glæder jeg mig over, at vi i 1995 fik oprettet et ekstra provsti, og at de to nye bydelsprovstier er kommet godt fra start. Jeg vil gerne også ved denne lejlighed sige provsterne tak for god indsats og godt samarbejde.

Et anderledes stift

København er ikke blot et omfattende men også et anderledes stift. Det skyldes bl.a. de geografiske, sociale, kulturelle og religiøse forhold. Men det hænger også sammen med de mange overvejelser og anstrengelser, der er gjort igennem mere end 100 år af mange menigheder og præster på at placere kirken så centralt som muligt i menneskers hverdag. Det er i år 100 år siden Det Københavnske Kirkefond så dagens lys med en lang række nødvendige initiativer til følge i byens kirkeliv. I Københavns stift tages der stadig mange initiativer, og der gøres mange forsøg på at forny såvel gudstjenesteliv som menighedsliv. Ikke alt lykkes naturligvis lige godt, og det er altid let bagefter at pege på svagheder i det, som gik galt eller viste sig ikke at holde til det lange, seje træk. Men der skal ikke mindst i et stift som København være plads til at tænke nyt og forsøge nyt samtidig med, at det daglige arbejde med gudstjenester, konfirmander og sjælesorg ikke forsømmes eller nedvurderes.

Vi oplever i folkekirken nogle meget spændende og perspektivrige år, hvor det synes, som om folk atter er blevet mere opmærksomme på den livshjælp, som både åndeligt og socialt er at hente i gudstjenestens møde mellem himmel og jord, i undervisningens oplysning om menneskeliv og kristenliv og i menighedens fællesskab, der indebærer omsorg både indbyrdes og for enhver, som har særlig behov herfor. Det er derfor af afgørende betydning, at den fornyede folkelige opmærksomhed om kirken modsvares af en ny opmærksomhed fra kirkens menighedsråd, præster og øvrige medarbejdere. I den sammenhæng spiller også stiftet med dets landemode, udgivelser og udvalg en vigtig rolle som en god mulighed for fælles overvejelser og initiativer.

tilbage

Linje